|
Nogle træk af
Ernst Altiens liv.
Disse få linier om Ernst Altien er
skrevet af en af hans venner. Jeg ønsker at være anonym, men der kan
findes enkelte biografiske oplysninger om mig som webmaster her.
Man
ved faktisk ikke meget om den danske eller måske snarere tyske maler
Ernst Altien. Han er selv en eget sky person og ikke interesseret i at
give oplysninger om sit liv. Skønt jeg kendte ham i vores
tidlige år, og skønt jeg siden har mødt ham sporadisk, er
jeg uvidende om store dele af hans liv. Enkelte detaljer står dog fast:
Han blev født i Lübeck i 1940, hvor hans far var kontorist i et vinfirma.
Ernst arvede sin fars store interesse for kunst og litteratur, men
forstod aldrig faderens stærke binding til den kristne tro.
De
vanskelige omstændigheder i Tyskland under den anden verdenskrig
medførte, at Ernst blev sendt til slægtninge i Danmark, hvor han
voksede op i en lille jysk by.
Som
ung rejste han meget og vendte senere tilbage til Nordtyskland,
hvor han arbejde som tjener nogle år i en lille ølstue på Lüneburg
Heide. Ølstuen findes ikke længere.
Som
mere moden voksen mand samlede han sig og opdagede
fascinationen ved at male. Han begyndte at sælge sine arbejder
til gallerier, private samlere og gennem auktioner.
Hovedparten af hans tidligere produktion forsvandt i en ildebrand, hvor hans ret
ydmyge atelier i Kreuzberg, Berlin, udbrændte. Nogle billeder
overlevede, fordi de enten
var privateje eller stod opmagasineret i Jylland. Han boede i
Berlin i årene
1982-83 og malede, mens han samtidig kørte lastbil. Måske havde han
kontakt med den østtyske efterretningstjeneste Stasi gennem en
forbindelsesofficer ved navn Franz. Senere benægtede han enhver
forbindelse af den slags, men venner fra den tid fortæller med undren
om hans hyppige ture til Østtyskland og Polen. En nat, da han var
næsten forstenet af sprut, nævnte han Franz, og sagde pralende: Nå
ja, Franz, I vil aldrig tro, hvad han fortalte mig, og hvad jeg sagde til
ham på turene til Oranieburg. Nogle spekulerede på, om branden var
en hævn fra Stasi, fordi han ville afbryde forbindelsen med dem, mens
andre mente, at han blot blev fanget i et minefelt mellem forskellige
efterretningstjenester. Den rigtige forklaring bliver næppe nogensinde
afsløret, men det står fast, at de fleste af hans ældre billeder gik tabt ved
denne lejlighed, ligesom han mistede de fleste af sine personlige papirer.
Dog med undtagelse af nogle breve, som han altid bar på sig.
Branden,
som fandt sted den 28. februar 1983, drev ham bort fra Berlin, og
forbitret tog han nordpå igen.
Branden
ødelagde han lyst til at male, og i adskillige år beskæftigede
han sig med esoteriske religiøse systemer bl.a. ud fra Ouspenskis Tertium
Organum. Der er kun to billeder bevaret fra den periode, og de kan ses
på hjemmesiden. I Danmark arbejdede han igen som tjener, og jeg tror, hans
vrede over branden først forlod ham år senere. Dengang dvs.
efter 1983 forelskede han sig håbløst i en udenlandsk kvinde, som han
levede sammen med i 8 år. Efter den tid nævnte han hende aldrig, og
ingen ved, om han forlod hende, eller hun blot vedtog, at han ikke var
noget værd. Han gemmer stadig et af hendes breve, og hvis han en dag
tillader det, sætter jeg det på denne side.
Netop
nu bor han i en fjernere del af Skandinavien, hvor han arbejder med sin kunst, og hvor han går lange ture.
Han
er ganske vanskelig at komme i kontakt med, men han svarer undertiden
på email som sendes til ealtien@hotmail.com
Ernst
Altien skrev forbløffende nok sammen med sin mor, som sendte ham bort som barn. Måske
forstod han sent i livet, at det var nødvendigt. Moderen døde i
1996. De diskuterede en række emner i brevene bl.a.
også hans kunst. Det første af brevene kan læses
her.
|